Bøger af

Hilda and the Black Hound

27. maj 2015
Hilda and the Black Hound Luke Pearson

Kan du huske de børnebøger som forstod dig bedre end alle de voksne? Som fik dig til at føle, at I havde en hemmelighed sammen – bogen og dig?

Den slags bøger er tegneserierne om den hjælpsomme pige Hilda, som bor alene med sin mor. Først i et hus oppe i fjeldene, og senere i den nærliggende by. Hildas verden er befolket af magiske væsener, for eksempel trolde, kæmper og nisser. Men Luke Pearson, som skriver og tegner serien, har en idérigdom ud over det usædvanlige og giver væsenerne et ekstra twist. Han opfinder også sine egne som virker så naturlige, at de burde høre til i nordisk folklore.

Hilda er nysgerrig og modig og gør ikke altid som hendes mor siger.

Sammenflettede historier

I den første bog om Hilda, Hilda og trolden (netop udkommet på dansk) møder Hilda (sjovt nok) en trold, og vi bliver introduceret til hendes særlige univers. Bog nr. 2, Hilda and the Midnight Giant har to historier som flettes smukt sammen: En poetisk kærlighedshistorie og dilemmaet om, hvem der har mest ret til et stykke jord.

Bog nr. 3, Hilda and the Black Hound har Pearson for alvor tegnet sig ind på sine karakterer. Bogen er også længere end de foregående, og som i Hilda and the Midnight Giant, er der flere historier der flettes sammen: Hilda keder sig i byen og hendes mor melder hende til spejder. Jeg har selv været spejder, og gætter på, at Pearson også har, for spejder-universet river en del humor og tegnede gags med sig. Selvom de ikke tilføjer noget til historien, vil jeg nødigt undvære dem.

Hilda and the Black Hound Luke Pearson

Stribe 3 og 4 er et eksempel på et af de mange jokes med spejdere.

Hilda møder nisserne, små væsener der bor i menneskernes huse. De ligner dog på ingen måde de nisser vi kender fra nordiske folkeeventyr, de her gutter ligner mere hårbolde med ben og selvom de stadig er nogle løgnagtige drillepinde, er de sødere end de nordiske. Samtidig lusker en kæmpestor, sort hund rundt i byen og flere mennesker forsvinder.

Intet er dog helt så farligt som det ser ud til og Hilda løser sagerne til sidst, denne gang med hjælp fra sin mor.

Åh, hvor jeg elsker de her bøger

Hilda and the Black Hound er den bedste Hilda-bog indtil videre og den har det hele. Pearsons persontegninger er skarpe og hans brug af farver til at understrege stemninger, er endnu mere eminente end i de foregående to bøger. Lige præcis farverne er noget af det særlige ved serien. De douchede jordtoner, i stedet for de plastic-pang farver som det så oftest ses i tegneserier til børn, er en lise for øjnene og er med til at understrege det magiske univers (sammen med Hildas blå hår!).

Hilda and the Black Hound Luke Pearson

Eksempel på den stemningsfulde farvelægning.

Èn af de særlige ting ved Hilda-bøgerne er Pearsons evne til at arbejde med problematikker som findes i de voksnes verden, men som børn bestemt også bekymrer sig om, men måske ikke helt forstår. I Hilda and the Midnight Giant er det retten til et stykke jord og hvorvidt man skal starte en krig over det (og politikere der bliver valgt på tomme valgløfter). Hilda and the Black Hound handler om at se ind bag fordomme og det umiddelbare indtryk. Bare fordi nogle fra et bestemt folkefærd er løgnagtige er det ikke gældende for hele racen, og fordi man ser stor og farlig ud, er man det ikke nødvendigvis.

Gør noget godt og læs bøgerne om Hilda. For dig selv og for et barn.

Du kan desuden møde Luke Pearson på Copenhagen Comics d. 6.-7. juni 2015 i Øksnehallen, som jeg er med til at arrangere. Du skal også læse Hilda-bøgerne selvom du ikke kommer til festival. Og komme til festival selvom du ikke vil læse Hila (det forstår jeg så ikke).

Måske vil du også læse

1 kommentar

  • Reply Rikke Simonsen 29. maj 2015 at 16:06

    Åh, jeg glæder mig sådan til at møde ham, og satser lidt på at købe i hvert fald den første bog dén weekend! 😀

  • Skriv en kommmentar