Bøger af

Hvis jeg var din pige

29. november 2016

Amanda vil bare gerne være en helt almindelig pige, med venner, kæreste og gøre de ting helt almindelige 17 årige piger gør. Men når man indtil for et år siden var en dreng og har gennemgået et liv, så er det svært at have tillid til man kan være helt almindelig. Heller ikke selvom man flytter et nyt sted hen.

17-årige Amanda flytter til hen sin far i Lambertsville. En far hun ikke har set i seks år, men livet i Atlanta hos moren var ikke længere til at bære for Amanda. Hun havde brug for en frisk start. Et sted hvor ingen kendte hende som Andrew.

Amanda er dødræd for at starte i den nye skole. Hun stoler ikke på at mennesker vil hende det godt, for livet i Atlanta var hån, mobberier og tæv. Det er derfor hun har valgt at flytte hen til den far hun ikke kender. De to har ikke set hinanden siden Amanda og moren kørte fra hjemmet en sen nattetime, efter forældrene igen havde skændtes om Amanda. Faren har ikke kunnet acceptere at hans søn ikke følte sig som en dreng og bare gerne ville være en pige.

På den nye skole får Amanda meget opmærksomhed – fordi hun er smuk. En smuk ung kvinde. Hun bliver hurtigt indsluset i en venindegruppe der sørger for at tage hende med til frokost, til fester og alt det der ellers sker i sådan en lille halvsovende by.
Fyrene får også øje på Amanda med det samme og ret hurtigt må Amanda give efter for Grants charme.

Amanda er hele tiden plaget af dilemmaet om hvorvidt hun skal løfte sløret for sin hemmelighed for sine nye venner. Den fulde accept af Amanda er der jo nu og hvad vil der ske hvis hun fortæller historien om Andrew?

Lad os få gang i snakken

Meredith Russo er sluppet rigtig godt fra denne debut. Forfatterinden er selv transkønnet, og selvom bogen er fiktion, så tænker jeg at der må være aspekter fra det virkelige liv.
Bogens emne er vigtigt og mens jeg læste den slog det mig at der ind i mellem kommer de her ungdomsbøger som behandler de her svære emner og som ikke “bare” er kærlighedsromaner eller romaner hvor hovedpersonen har en sygdom eller overnaturlige emner.

Bogen henvender sig nok primært til den ældste del af YA-segmentet og hvis man har store børn kunne man jo bruge den til en opbyggelig snak omkring accept af personer som de er og åbenhed omkring transkønnethed.

 

Bogen er venligst tilsendt af Carlsen.

Forfatter:
Forlag:
Udgivelsesår:
Genre:
Stikord: , , , , , , ,
Stjerner:

Måske vil du også læse

4 Kommentarer

  • Reply Rikke Simonsen 30. november 2016 at 1:03

    Jeg er simpelthen så glad for den bog!

    • Reply Marianne 1. december 2016 at 22:10

      Enig 😀

  • Reply Neko McEvil 1. december 2016 at 1:02

    Jeg regner med at skulle læse den på et tidspunkt. Jeg så Meredith Russo sammen med Ditte Giese på BogForum.

    Et lille tip: Man bruger udtrykket transkønnet/transkønnethed, ikke transseksuel/transseksualitet, da det drejer sig om kønsidentitet og ikke seksuel orientering 🙂

    • Reply Marianne 1. december 2016 at 22:11

      Ah! tak! Det korrekser jeg lige!

    Skriv en kommmentar