Bøger af

Kundskabens frugt

5. januar 2016

På mange måder synes jeg Kundskabens frugt burde være pligtlæsning for teenagepiger og -drenge, men måske i en anden form.

Men først indholdet. Kundskabens frugt er en gennemgang af kussens kulturhistorie. Den fortæller om nogle af de mænd der gennem historien har interesseret sig lidt for meget for kvindens kønsorgan (som forfatteren Liv Strömquist beskriver det), hvordan de, mændene, besluttede at kvinder ikke havde en seksualitet – ligesom vi i afsnittet om orgasmens historie også hører om hvordan det mestendels er mænd der har defineret hvad en rigtig kvindelig orgasme er eller nærmere ikke er. Den handler også om sprogbrugen omkring vulvaen, vaginaen, kussen, fissen eller hvad vi kalder den.

Afsnittet med udtalelser fra kvinder om, hvordan de skammer sig over deres kønslæber, deres menstruation, deres kvindelighed gjorde ret stort indtryk. For det var klart genkendeligt. Skammen. At være flov over at være kvinde med hvad det indebærer.

Sidste afsnit i den ca. 140 sider lange tegneserie handler om menstruation som tabu. Endnu et virkelig interessant og vanvittig vigtigt tema.

kundskabens frugt 2

Så alt ovenstående indhold, burde klart være pligtlæsning for unge piger og drenge. Det er en god indføring i det at være kvinde i det moderne samfund, og hvordan nogle patriarkalske samfundsstrukturer har været normdannende i forhold til hvordan vi (samfundet) snakker om kvinder og kvinders krop.

Først tænkte jeg at det var meget fedt med diy zine udseendet som tegneserien har. Sådan sen 90er tidlig 00erne klippe klistre primitiv tegneserieagtig. Det gav det noget kant.

Desværre falder Strömquists forsøg med at bruge humor undervejs, til jorden. Der går lidt for meget kronisk ironisk sur feminist i hende. Jeg har intet mod feminister eller feminisme, men når en bog der prøver at gøre op med synet på kussen, selv bruger nedgørende stereotype beskrivelser af mænd, så står jeg af.

Derudover har mange af siderne for meget information på for lidt plads. Det blev gnidret og dermed på en måde stressende at være læser af. Ligesom Strömquists ustoppelige brug af kapitaler og !!! også gjorde mig stresset som læser. DET ER IKKE SJOVT AT FØLE, AT FORFATTEREN RÅBER AF EN HALVDELEN AF TEGENSERIEN IGENNEM!!!!!!!!

Så. Jeg bifalder projektet. Jeg bifalder alle de historiske fakta, som alle har kildeangivelse. Jeg synes tegneseriens indhold er vanvittig vigtigt. Jeg ville bare ønske at det havde været en fornøjelse at læse, fremfor bagefter at sidde med følelsen af at blive råbt igennem et surt feministisk manifest. Havde indholdet ikke været af så højt og vigtigt niveau, havde tegneserien kun fået to stjerner.

Måske vil du også læse

Ingen kommentarer

Skriv en kommmentar