Bøger af

Vi er bare selv

11. december 2016
Vi er bare selv af Linda Abildgaard

Har du overvejet at få et barn på egen hånd fordi prinsen på den hvide hest glimrede med sit fravær? Så skal du læse Linda Abildgaards debut “Vi er bare selv”. Den handler om hvordan det er at være selvvalgt alenemor.

Linda bor i Aarhus, hun er tolk og træner i et fitness-center, hun elsker sin by, sit arbejde og sine træningskunder. Hun gør som alle andre kvinder i slut-20’erne, går i byen. Hun drikker kaffe med vennerne og leder efter ham man kan dele sit liv med. Men han dukker ikke op, og så bliver Linda i start-30’erne. Og han dukker stadig ikke op, så Linda beslutter sig for at få et barn – alene.

Jeg har fulgt Lindas blog Blogsbjerg i årevis. Hendes liv lignede mit eget og hun skriver virkelig morsomt. Men en dag ændrede bloggens natur sig: Linda besluttede at få et barn på egen hånd. De blogindlæg hun skrev før, under graviditeten og i de første år med hendes søn Anton, er blevet til bogen Vi er bare selv. 

Nogle af de sjoveste, tilbagevendende indlæg på Blogsbjerg er I øvrigt-indlæggene, som jeg ydmygt og knap så elegant vil forsøge at efterligne.

I øvrigt:

  • må der være flere blogs derude som kan tåle at blive udgivet som bøger. Det var en fornøjelse på linje med første sip af en nysmedet cappuccino at genlæse Lindas indlæg i bogform. Hun er hulens reflekteret om at blive alenemor og formår at være hamrende ærlig uden at blive privat. I like.
  • burde der være flere der skrev om at blive mor. Dem er der en del af, og det er ret hårdt at blive det. Jeg øver mig selv på 3. måned på at leve op til titlen og kunne se mig selv i alt hvad Linda skrev. Også selvom mit barns far bor på matriklen. (Der burde være flere der rejste statuer af enlige mødre, alternativt rejste penge til at hyre dem allesammen en hjælper. For døvlen, børn tager tid).
  • er det rart med en bog om at være singlekvinde der handler om kærligheden til sit barn, fremfor kærligheden til en mand
  • kan man godt læse bogen i små bidder fordelt over længere tid mens man ammer uden at miste den røde tråd.
  • er det som at være der selv, at læse Lindas bog, hvis man er hunkøn og i 30’erne-ish og går og tænker på, hvordan det er at have et barn. Med eller uden en far i billedet.
  • kan kommende fædre med fordel også smuglæse i den.

Bogen er venligst tilsendt af forlaget Damgaard.

Forfatter:
Forlag:
Udgivelsesår:
Genre:
Stikord: , , ,
Stjerner:

Måske vil du også læse

Ingen kommentarer

Skriv en kommmentar